Det er i alle andelshaveres interesse, at afdelingens hus- og haveorden efterleves.
Afdelingsbestyrelsen og afdelingens funktionærer har pligt til at påtale overtrædelser af disse regler.
Reglerne er et led i de bestræbelser, der udfoldes for at skabe et godt miljø for andelshaverne, holde ejendommen og friarealerne i god og pæn orden og dermed holde omkostningerne så lave som muligt.
Afdelingens andelshavere kan ved stemmeflerhed vedtage ændringer til denne haveorden. Eventuelle ændringer skal meddeles boligforeningens forretningsudvalg.
1. Til alle stuelejligheder hører en have med lille terrasse mod gården. Størrelserne af hænger af boligens placering. Der betales et særligt tillæg til boligafgiften for haven.
2. Haverne afgrænses af bøgehæk. Den ydre klipning foretages ved afdelingens foranstaltning. Den indre klipning og vedligeholdelse i øvrigt påhviler beboeren.
3. Der må ikke plantes buske og træer, hvis højde kan hindre udsyn, lysindfald eller på anden måde virke generende for de øvrige beboere. Ingen beplantning må være over 3 meter i højden. Beplantning op mod facaden må ikke overskride etagehøjden mellem stue og 1. sal.
4. Selvhæftende eller slyngende espaliertræer må ikke plantes op ad bygningen. Andelshavere, der ønsker espalier ved haven skal indhente samtykke fra afdelingsbestyrelsen, der bestemmer, hvorledes fastgørelse kan ske. Der må ikke slås søm, hager eller stifter i murværket.
5. Terrænet må ikke ændres hverken hæves eller sænkes. Stenhøje eller grotter er således ikke tilladt.
6. Haveaffald må ikke afbrændes i haverne, men skal anbringes efter ejendomsfunktionærens anvisninger.
7. Afdelingsbestyrelsen skal påse, at haverne holdes i passende orden af andelshave ren, og at ovenstående bestemmelser overholdes. Afdelingsbestyrelsen kan påtale manglende pasning m.v. og fastsætte tidsfrister for afhjælpning heraf. Overholdes så danne frister ikke, kan afdelingsbestyrelsen lade nødvendigt arbejde udføre for andelshaverens regning.
FL 01.10.1992
Tillæg til haveorden (besluttet på medlemsmøde i maj 2003)
Opsætning eller ændring af eksisterende havehegn, må kun ske efter aftale med Afdelingsbestyrelsen og skal udføre som ved Sverrigsgade 7, st. tv. dvs. at hegnet skal bestå af 7,5 cm stolper og brædder 16 x 100 mm, alt i trykimpreneret træ. Det er et såkaldt forskudt hegn, monteret på lægter som fag á 180 cm (brede) og 120 cm (højde) med låge ud mod gården. Hegnet skal males med grøn træbeskyttelse.